Hvad er problemet ?

Vi har af og til et særligt ansvar for andre mennesker. Det kan være professionelt i pleje-, undervisnings- eller sundhedssektoren. Og det kan være privat i forhold til ældre eller yngre familiemedlemmer, og altid i forhold til vores børn.

Vi vil så gerne gøre det godt, men nogle gange er det ligesom om der er nogle problemer vi ikke kan få hold på. Vi prøver og prøver, men intet lykkes. Det er som om vi er kommet ind i en dårlig spiral, og lige meget hvad vi gør, bliver det bare værre. Selvom det er nogle på papiret helt banale spørgsmål, der ligger til grund for problemet. Når det gælder vores egne børn kunne det være:

  • Hvordan får jeg mit barn til at være gladere ?
  • Mit barn er meget uroligt, eller for dominerende eller for stille - Hvad gør jeg ?
  • Hvordan får jeg mit barn til at sove om aftenen ?
  • Hvordan får jeg mit barn til at være mere koncentreret ?
  • Mit barn har sprogproblemer - Hvad gør jeg ?
  • Mit spædbarn græder meget - Hvad skal jeg gøre ?
  • Hvad skal jeg gøre for at få mit barn til at rydde op ?
  • Hvordan får jeg mit barn til at holde op med at lyve eller stjæle ?
  • Hvad skal jeg gøre for at forholdet til mit barn bliver bedre ?
  • og mange andre spørgsmål.

Men det kan også være problemer med en dement mor, der bliver vred, når man prøver at hjælpe. Det kan være en utålelig elev i klassen, og det kan være en ekstra besværlig patient i tandlægestolen.

I den slags situationer kan Marte Meo metoden være en brugbar og respektfuld metode til at vende tingene hensigtsmæssigt, så der kommer en god udvikling.

tegnet af Brit

tegnet af Anne Kristine